Gamle træbøjler har fået nyt liv! |
Det skal du bruge:
Garnrester
Hæklenål str. 2½-3
Træbøjler
Forkortelser:
lm = luftmaske
stgm = stangmaske
Sådan gør du:
Arbejdet hækles i en aflang firkant som til sidst syes rundt omkring træbøjlen. Du kan justere bredden af stykket ved enten at tilføje eller fjerne lm i starten, når du slår lm op. Du kan se om din lm-række er stor nok, ved at vikle den rundt om bøjlen.
Alle rækker vendes med 2 lm.
Slå 11 lm op, vend.
1 stgm i hver lm, vend.
*1 stgm i hver stgm, vend*
Gentag fra * til * indtil stykket er lige så langt som din træbøjle
Du kan tilfældigt gennem arbejdet skifte farve.
Til sidst hæftes alle enderne inden monteringen.
Montering:
Den aflange firkant placeres således at midten af stykket er ud for bøjlehovedet - Pres bøjlehovedet ned igennem en maske (Se billede).
Montering af bøjlebetræk! |
Nu syes betrækket på med den samme garn som der er hæklet med.
Hæft enderne, og så en bøjlen klar til brug eller bare pynt i din entre.
0 kommentarer:
Send en kommentar